Restaurant hjemmeside til Michelin kok
En indbydende og visuel hjemmeside til
Paul Proffitts nye restaurant
Om kunden
Paul Proffitt – Fra Michelin-stjerner til Sønderhav.
Paul Proffitt er en britisk kok med en imponerende international karriere og en passion for gastronomi, der balancerer teknik, personlighed og varme. Med rødder i Staffordshire og erfaring fra Michelin-restauranter i både England og Frankrig, har han skabt et navn inden for det moderne, europæiske køkken. wayfabs samarbejde med Paul Proffitt begyndte, da han gik solo fra den 2 Michelin-stjernede restaurant Henne Kirkeby Kro til Restaurant Pearl i det naturskønne Sønderhav. Her kombinerer han sit kulinariske håndværk med en afslappet tilgang til gæsteoplevelsen og har skabt en restaurant, hvor både hjerte og håndværk er i centrum.
Projektbeskrivelse
Et visuelt univers, der smager af mere
wayfab blev inviteret med helt fra begyndelsen i udviklingen af Restaurant Pearls visuelle univers. Vores opgave var at skabe en komplet visuel identitet, herunder logo, farvepalette, typografi og billedstil for restauranten. En identitet, der senere skulle danne grobund for design og udvikling af en moderne og stemningsfuld hjemmeside.
Identiteten havde til formål at afspejle den kontrast, der definerer Pauls køkken: det sofistikerede og det jordnære, det elegante og det uformelle. Vi arbejdede tæt sammen med Paul for at oversætte hans fortælling og vision til et visuelt udtryk, der både appellerer til madelskere, gastronomiske feinschmeckere og lokale gæster, der søger en oplevelse ud over det sædvanlige.
Forside

Galleri

Formål
Et brand der føles som en skjult perle
Formålet med samarbejdet var at skabe en stærk og genkendelig branding-platform for Restaurant Pearl – et sted, der skulle føles som en skjult perle, man har lyst til at dele (men næsten ikke nænner at gøre det). Identiteten skulle kommunikere kvalitet, varme og autenticitet, og hjemmesiden skulle fungere som et centralt omdrejningspunkt for både storytelling, bordreservation og førstehåndsindtryk. Det var afgørende for Paul, at hans baggrund og passion kom til udtryk, og at gæsten allerede hjemmefra kunne mærke stemningen fra villaen ved fjorden – rolig, gennemtænkt og fyldt med kærlighed til maden.
Video animation
Paul ønskede en animation med ikonmærket som en velkomst til hjemmesiden, der understøtter hele fortællingen om Pearl. Animationen, vi lavede, er endnu et greb til at understøtte en samlet visuel identitet, branding og udtryk – Pearls fortælling går igen og forstærkes gennem det visuelle, men også funktionelle og sidst men ikke mindst, den fysiske restaurant, gæsterne møder.
Visuel identitet








Resultat
En identitet, der lever videre i hver oplevelse
Resultatet blev en visuel identitet og hjemmeside, der smelter sammen med Restaurant Pearls DNA. Logoet er enkelt og elegant med subtile referencer til natur og hav, farvepaletten er inspireret af vand, sten og nordisk minimalisme, og det fotografiske udtryk skaber en stemning af ro og eksklusivitet. Hjemmesiden er bygget til at være både æstetisk og funktionel – med fokus på brugeroplevelse, mobiloptimering og tydelig storytelling. Pauls historie og køkkenfilosofi er vævet ind i designet, så besøgende med det samme forstår, at Pearl ikke blot er en restaurant – det er en destination. En oplevelse værd at rejse efter.