wayfab Sticker 4

Webshop

WooCommerce og WordPress

Det har aldrig været lettere at bygge sin egen butik og relativt hurtigt og billigt komme i gang med at sælge varer.

Hos wayfab har vi flere års erfaring med design og udvikling af webshops, og vi skræddersyer altid efter dine behov.

Webshop for tøjbutik – WordPress og WooCommerce

Sælg dine varer online med en webshop

Udbuddet af webshops er eksploderet, og det betyder, at konkurrencen bliver større og større – og faktisk tilbyder de fleste fysiske butikker nu også indkøb af deres respektive varer online.

Hos wayfab har vi et kompetent team, der har stor erfaring med netop webshops, og vi kan garantere dig et slutprodukt, du bliver tilfreds med – ligesom du selvfølgelig er med på hele rejsen, til din virksomhed har nået sit fulde potentiale.

Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at lave en webshop ud fra netop dine behov og ønsker.

Priser fra 19.998,-

Dét lægger vi vægt på når vi laver din webshop

Vi er bevidste om det, der er centralt – omdrejningspunkterne for en succesfuld shop. Nedenfor listes nogle af de ting, der kræver ekstra opmærksomhed for at opbygge en velbesøgt shop, der får købelysten til at stige.

Som en fysisk butik

At have en succesfuld webshop kræver mere, end de fleste er klar over. Lige såvel som en fysisk butik ikke må rode og skramle, være beskidt, have forkerte prismærkater på varerne, give en dårlig service og kun have få betalingsmuligheder – eksempelvis kun tage imod én type betalingskort – så skal din webshop også tage højde for sådanne faktorer.

At shoppen er online er uden betydning – den skal være overskuelig, lækkert “indrettet” og indbydende, og transaktionen ved køb skal foregå gnidningsfrit.

Forbrugerne er efterhånden ekstremt bevidste, og hvis der er blot det mindste, der virker sjusket, vil det lede mange til hurtigt at opsøge varen eller ydelsen andetsteds.

Indbydende design

Med et gennemarbejdet og elegant design, vil din virksomhed efterlade et indtryk af høj kaliber, hvilket er helt essentielt. Mange forfalder til blot at bruge simple skabeloner, når de skal designe hjemmeside – det gør vi ikke.

At have et design der skiller sig ud, og ikke bare er standardiseret, betyder nemlig, at potentielle kunder vil huske dig – du er ikke bare som alle de andre, men har mere at tilbyde.

Desuden skal design og grafik afspejle dig og din virksomhed, så dit site og din shop rammer den helt rigtige kundekreds.

Produktpræsentation

Præsentationen af dine produkter er ekstremt væsentlig, da kunden jo ikke kan se, føle og sanse dem i virkeligheden – derfor sørger vi altid for, at billederne er af højeste kvalitet, og varerne tager sig bedst muligt ud.

Produktbeskrivelserne skal ligeledes være fyldestgørende – alle de relevante faktorer skal belyses på en overskuelig måde, så kunden ikke eksempelvis er nødsaget til at søge informationer på konkurrerende sites – det vidner om en halvhjertet indsats, der måske endda af nogle kan tolkes, som om der er noget “fusk ved det hele”.

Brugervenlighed

Det er også afgørende, at det er let for kunden at finde rundt – shoppen skal være SEO aka søgemaskineoptimeret, let at overskue og finde rundt i, ligesom menupunkterne skal placeres meningsfuldt.

I dag har de fleste mennesker travlt, og de har hverken tid eller lyst til at bruge unødvendigt meget tid på at navigere rundt på en hjemmeside for at finde det, de søger.

Udover den faktor bør du igen tænke på det som en fysisk butik – vinterstøvler til mænd vil sjældent være placeret ved siden af glitrende festkjoler til kvinder. Det vil skabe forvirring, og virke rodet og tilfældigt.

Hvorfor have en webshop?

wayfab Sticker 2 1

Din webshop er altid tilgængelig

Dine kunder kan altid besøge din webshop – lige meget hvor de befinder sig fysisk. De har adgang til dine varer hjemme i sofaen med morgenhår og sutsko, og de skal aldrig tænke på hverken vejr og vind eller transporttid.

De skal heller ikke bekymre sig om åbningstider, da en online shop kan besøges alle døgnets 24 timer.

Desuden skal du ikke tænke på, hvor mange kunder du har plads til i din butik – ej heller kræver det en stab af salgsassistenter, der kan servicere de handlende tilfredsstillende, hvilket nedsætter dine udgifter som ejer.

wayfab Sticker 1 1

Online shopping bliver større og større

Internethandlen stiger hver eneste dag – flere og flere mennesker gør deres køb online, hvad enten det er sko, armaturer til håndvaske, ansigtscreme eller dagligvarer.

Coronaepidemien har utvivlsomt været en medvirkende faktor, da mange bevidst har fravalgt de fysiske butikker. Løsningen har været shopping på nettet – også for de, der måske ikke har gjort det førhen. Langt de fleste mennesker er altså efterhånden trygge ved internethandel, og de er bekendte med den lange liste af fordele.

Så – hvis du ikke vil miste dine kunder til konkurrerende virksomheder, er en webshop svaret – det er simpelthen nødvendigt, hvis du vil følge med.

wayfab Sticker 5 1

Let at opdatere, udskifte sortiment, mv.

Forestil dig lige, at du havde muligheden for at totalrenovere din fysiske butik lige så tit du ville, uden store omkostninger til håndværkere og byggemateriel. Ikke dårligt, vel? Hvis din virksomhed vokser, er du heller ikke nødsaget til at finde nye og større butikslokaler, da hele handlen jo er internetbaseret. Alle disse fordele følger med en webshop!

Hos wayfab bruger vi WooCommerce, og med dette gratis plugin kan du udvide din shop, udskifte dit varesortiment, opdatere, optimere, tilføje features – og meget, meget mere.

Læs om vores andre ydelser

Hosting

Sikker hosting/webhotel der  altid er er "oppe".
Vi sørger for at hjemmesiden / shoppen altid virker.
SSL certifikat
Daglig backup

Læs mere»

wayfab Sticker 14

SEO

Kom øverst i Google søgningerne.
Fuld gennemsigtighed om mål og resultater.
Halvårlig søgeordsanalyse
Intern linkbuilding

Læs mere»

wayfab Sticker 3

Google Ads

Betal for at ligge øverst på Google.
Vedligeholdelse
Keywords og budgivning
Månedlig rapportering
Løbende sparring

Læs mere»

wayfab Sticker 5

Klippekort

Få lynhurtig hjælp af vores rare specialister.

Betal kun pr. kvarter

Læs mere»

Hjemmesider – kontakt wayfab

Få et uforpligtende tilbud på en webshop