Hvilke farver skal jeg vælge?

Hvilke farver skal jeg vælge? – wayfab

Farver påvirker os mennesker, også mere end vi lige går og tror. Vores hverdag er fyldt med farvepsykologi, som er blevet tillært i løbet af livet. Der vækkes følelser i os, når farver er i spil, og som oftest skal bestemte ting have en bestemt farve for at “passe ind” i det, vi kender. Det skyldes, at farver afhænger af trends.

Et eksempel herpå er, at for mange mennesker skal en brudekjole være hvid. Men sådan har det ikke altid været. Gennem tiden har brudekjoler haft mange farver, men fordi dronning Victoria af Storbritannien bar en hvid brudekjole til sit bryllup i 1840, så startede hun en trend med hvide brudekjoler, der nu lever i bedste velgående.


[read_meter]


Hvad symboliserer farver?


Genkendelighed

De fleste ved, at rød symboliserer kærlighed, grøn symboliserer håb og sort symboliserer sorg, men vidste du måske, at rød gør mennesker sultne, og at det er lige præcis derfor, at McDonald’s har valgt rød som deres brandfarve? Det er jo meget gennemtænkt, når nu de lever af at sælge mad.

Og netop brandfarver er McDonald’s lykkes rigtig godt med. Deres kombination af rød og gul er let genkendelig. Det samme gælder for IKEAs gul og blå, men det behøver ikke kun at være kombinationer, der er genkendelige. Eksempelvis har Ferrari skabt ferrari-rød og den danske kæde Normal, forbindes med mint.

Årsagen til at Normal netop har valgt mint, kan findes i gadebilledet. Her er mint nemlig en sjældenhed, og derfor meget iøjnefaldende og genkendelig på butiksfacader og lignende.


Grøn

Derudover kan vi fortælle dig, at grøn er den farve, som vi mennesker kan se flest nuancer af. Det skyldes, at vi er sat i verden i naturen, og derfor har skulle skildre mellem de mange grønne nuancer, der eksempelvis er, når vi skal finde føde. Vi har altså skulle differentiere de grønne nuancer, så vi kunne vurdere hvorvidt eksempelvis et kålhoved var godt eller dårligt.

Farver er til stede overalt, og de præger vores hverdag langt mere, end vi egentlig er klar over. Derfor er de også ekstremt vigtige, når du skal vælge din virksomheds visuelle identitet eller have designet et logo.


Hvordan vælger man de rigtige farver?

Når du skal beslutte, hvilke farver din virksomheds visuelle identitet, logo eller lignende skal bestå af, skal du først beslutte, hvilke signaler du ønsker at sende.


Farvepsykologi

Hvis du driver en wellness-forretning, så vil vi eksempelvis ikke anbefale, at du vælger rød som primære farve i din identitet. Det skyldes, at rød kan forbindes med stress og aggressivitet, hvilket ikke er de følelser, du ønsker at fremkalde ved et afslappende produkt.

Hvis du modsat driver en tech-virksomhed, så er kolde nuancer som eksempelvis blå klart at anbefale. Blå opleves nemlig sterilt, køligt og logisk, hvilket er et godt match til tech-verdenen.

Du skal altså have farvepsykologi i hovedet, når du skal vælge din farver til din virksomhed.


Trendy eller tidsløs?

Udover at have psykologien med, så skal du også overveje, om de farver du vælger, skal følge tidens trends eller være tidløse. Lige nu ser vi rigtig meget pastel og mange brunlige nuancer i både indretning og mode, men hvis trenden en dag skifter til neon, så vil brun og beige ikke være dem, der trender. Så vil det være ærgerligt at have valgt beige som sin brandfarve, hvis din målgruppe lagt hellere vil have neongul.

Du skal altså overveje, om de farver du vælger, skal eksisterer i mange år fremadrettet, eller om de skal tale ind i en trend, der er i samfundet lige nu.

Hvis du vil have et større indblik i trendfarverne, så udgiver PANTONE hvert år en ‘Årets Farve’, der indikerer hvad trenden er lige nu. Ellers vil vi klart anbefale, at du snakker med en designer, når du skal vælge dine farver. De arbejder med dem hver dag, og har derfor også indsigt i, hvordan trendsene udvikler sig.


Valg af flere farver

Vi anbefaler også, at du snakker med en designer, hvis du skal sammensætte flere farver i dit logo, til din visuelle identitet eller lignende. Det er nemlig ikke alle, der passer sammen, eller som helt lavpraktisk kan fungere sammen. Designere kender farvespektrummet, og ved hvilke, der går godt i spænd, og hvilke du skal undgå at matche.

Derudover kan du tage et kig på dine konkollegaer, altså de virksomheder der er i samme branche som dig. Hvilke farver bruger de? Ønsker du at passe ind og bruge samme farver? Eller vil du hellere skille dig ud ved at bruge andre? Du må altid søge inspiration hos andre. Kun sådan finder du ud af, hvad du virkelige ønsker.

Hvilke farver skal jeg vælge? – wayfab


Skal du have valgt de rigtige farver? Så kan din designer hjælpe dig med at vælge dem, der er mest optimale for dig og dit projekt, brand eller din virksomhed.


Hos wayfab har vi stærkt kompetente grafiske designere, der kan hjælpe dig. Så giv os et kald på 6026 1830, eller kontakt os via formularen nedenfor, hvis du skal bruge et par designerøjne.

Mit navn er susanne wayfab

Giv Susanne et kald på
6026 1830

eller udfyld formularen

Flere artikler