Sidder du sommetider med følelsen af, at SoMe indhold er lidt som at skulle opfinde den dybe tallerken igen og igen og igen? Så kan løsningen på dit problem være at planlægge dit indhold, så du altid ved, hvad der skal postes, hvornår det skal postes, og hvor det skal postes. Vi giver dig i hvert fald 5 grunde til at planlægge dit SoMe indhold.
[read_meter]
1. Du mangler aldrig content
Første grund til at planlægge dit SoMe indhold er, at det nu skal være slut med at mangle content. Når du planlægger, kan du se frem i kalenderen. Hvornår er næste fredagsbar, kundebesøg eller fødselsdag på kontoret? Alt det har SoMe potentiale, men hvis du ikke planlægger det, så kan det nemt blive overset.
Dyk ned i din kalender, firmaets kalender og mærkedage, er der noget, som er relevant for din virksomhed på sociale medier, så få det skrevet i content planen med det samme. Sådan sikrer du, at du ikke lige løber tør for indhold, fordi du havde overset noget, der ellers kunne have været et fremragende opslag.
2. Du undgår stress
Den anden grund til at planlægge dit SoMe indhold er, at du undgår unødvendig stress, fordi du simpelthen ikke ved, hvad du skal poste. Ikke mere “Åh nej, vi har ikke postet i to uger nu” eller “Algoritmen straffer os altså, hvis vi ikke snart poster et eller andet.”
Ved at planlægge dit SoMe indhold undgår du også at overføre unødvendig stress til dine kollegaer, når de skal trækkes ud af deres arbejdsboble, fordi du lige skal bruge dem til et billede. Det kan iøvrigt godt ses på et opslag, hvis det er produceret under stress, eller fordi der bare skulle noget op. En stresset opslag vil som oftest slet ikke have samme relevans som planlagt indhold, fordi det er noget, der lige hurtigt er fundet på.
3. Content bliver en del af din hverdag
Hvis du planlægger dit SoMe indhold, så vil content creation automatisk blive en del af din hverdag. Du vil begynde at tænke på SoMe indhold, hver gang muligheden byder sig. Ser du en fed video på Instagram, gem den som inspiration. Fortæller din kollega, at der er kundebesøg på onsdag, spørg om du må tage et billede fra mødet.
Med content som en del af din hverdag er det slut med at opfinde den dybe tallerken, hver gang noget skal postes.
Det kræver selvfølgelig træning, men øvelse gør mester, og de sociale medier er det bedste sted at finde inspiration. Så vil du godt fra start? Sæt én time af til at scrolle igennem konkurrenter, relevante hashtags eller reels, så vil du hurtigt opleve, at inspirationen kommer til dig. Og gem så alle de gode ideer. Det er nemlig det, der er så genialt ved de sociale medier. Kommer du forbi en god idé til SoMe indhold, så kan du gemme den i din samling, så næste gang du mangler indhold, så ligger der en hel bunke af inspiration.
4. Du gør det lettere for dine kollegaer
Når du så har fundet en masse inspiration, så skal du igang med at planlægge det. Skal Hanne fra HR være med i en reel på fredag? Og måske chefen skal stille op til en billede mandag morgen. Læg en detaljeret plan, og indvi dine kollegaer i den. Så er der ingen undskyldning for ikke at deltage, og både du og dine kollegaer møder forberedt op.
Og husk så, at hvis der skal tages billeder eller filmes video, kan det være en god idé at lægge det i den fælles kalender som et kort møde. Så undgår du, at deltagerne ikke har tid, eller bliver dobbeltbooket af andre.
5. Dit content bliver bedre
Helt til slut kommer vi ikke udenom, at planlagt indhold bare bliver bedre. Planlagt indhold er ikke lig med opstillet og manipuleret indhold, men det er lig med billeder i god kvalitet og skarpe tekster, der er blevet brugt tid på.
Brugerne på sociale medier er kræsne, og de vil se godt, inspirerende og underholdende SoMe indhold. Hvis ikke det lever op til deres forventninger, så er de videre på et splitsekund.
Har du brug for hjælp til at udvikle eller planlægge indhold til din virksomheds sociale medier? Det kan både være design af noget grafisk, tekstforfatning og struktur. Så giv os et kald på 6026 1830 eller kontakt os via formularen nedenfor. Sammen kan vi finde frem til det helt rette SoMe indhold til dine sociale medier.