
Mundret
En visuel identitet med appetit på mere
Om Mundret
Mundret laver takeaway og catering med små, portionsanrettede retter, der gør det nemt at samle mennesker om god mad. Smag, kvalitet og en enkel servering er omdrejningspunktet – uanset om maden skal nydes i hverdagen eller deles ved en særlig anledning.
Det er en madoplevelse med personlighed. Den samme personlighed skal kunne mærkes, når man møder Mundret på hjemmesiden, i sit feed eller med en takeawaypose i hånden.
Ydelser
Brand & Visuel identitet
Visuel identitet, designmanual og grafisk materiale
Web & Digitale løsninger
Hjemmesidedesign
Marketing & Content
Sociale medier, indhold og SEO
Udfordringen
Hvordan får man en madoplevelse til at leve, allerede før den første bid? For Mundret handlede opgaven om at samle brandets personlighed i et genkendeligt visuelt univers, der kunne skabe en rød tråd på tværs af hjemmeside, sociale medier og fysiske materialer.
Udtrykket skulle give plads til både maden og menneskene bag. Samtidig var der brug for en tæt samarbejdspartner, som kunne omsætte idéer til konkrete løsninger og hjælpe med at holde sammen på de mange dele af markedsføringen.
Løsningen
Samarbejdet begyndte med at lytte til Mundrets tanker, idéer og ambitioner. Herfra arbejdede wayfab med at samle den visuelle identitet, så farver, typografi, illustrationer og billeder taler samme sprog og giver brandet et tydeligt udtryk.
Identiteten lever på tværs af hjemmesiden, indhold til sociale medier og grafiske materialer. Madbillederne vækker appetitten, mens illustrationerne og de gennemgående designelementer gør det let at genkende Mundret – fra den digitale oplevelse til takeawayposen.
Arbejdet med hjemmeside, sociale medier og SEO hænger sammen i et løbende samarbejde. Her kan nye idéer udvikles og føres ud i livet med flere fagligheder samlet ét sted og en tæt dialog med Mundrets team.
Det giver et fælles visuelt fundament at bygge videre på og en sammenhængende måde at præsentere Mundret på, hver gang kunderne møder brandet.


Vi har samarbejdet med Wayfab siden januar, og det har været en rigtig god oplevelse.
Der er styr på processerne fra start til slut, og de mange kompetencer samlet under ét tag gør, at du kan blive løftet hele vejen. Kommunikation og eksekvering spiller, hvilket gør samarbejdet både nemt og effektivt.
Samtidig føler man sig ikke bare som en kunde – samarbejdet er meget familiært og personligt, hvilket gør en stor forskel i hverdagen. Klart en samarbejdspartner, vi kan anbefale.
Mundret.dk









