SMV:Digital – Få tilskud til digital vækst

SMV:Digital – Få tilskud til digital vækst / wayfab Aps

Går du med en drøm om at vækste din virksomhed digitalt? Så har du måske hørt, at du hos SMV:Digital kan søge om tilskud til digital vækst på op til 100.000 kr. Hvis ikke, så lad os præsentere dig for en fantastisk mulighed. En mulighed, der kan klæde din virksomhed på til fremtiden.


[read_meter]


Hvad er SMV:Digital?

SMV:Digital er et landsdækkende tiltag. Det skal sætte gang i digital omstilling, digital sikkerhed, automatisering, udvikling af e-handel og andre digitaliseringsprojekter blandt små- og mellemstore virksomheder i Danmark.

Gennem SMV:Digital kan du søge tilskud på op til 100.000 kr. Nu behøver du altså ikke vente på, at din ukendte, rige onkel fra Amerika går bort, så du modtager en uventet mail i indbakken. Der bliver løbende åbnet for nye puljer, hvor alle har hvert sit fokus og dermed også hver sine krav. Du kan holde øje med puljerne på SMV:Digitals hjemmeside.
Puljernes tilskud bliver uddelt efter først til mølle princippet, så du skal have din ansøgning klar til, når din relevante pulje åbner. wayfab hjælper dig gerne med at blive klar.


Hvem kan få tilskud til digital vækst?

For at få tilskud til digital vækst skal du opfylde en række kriterier. Disse kriterier ændre sig alt efter, hvilken pulje du søger.

Tilskuddene er målrettet specifikke virksomheder. Har du en idé om, hvordan din virksomheds konkurrenceevne kan blive stærkere ved hjælp af et projekt inden for eksempelvis e-handel eller digitalisering? Og måske synes du samtidig, at det er en for stor mundfuld at stå med det hele selv? Så du vil gerne have en rådgiver med ombord, der kan hjælpe dig med dit tilskud til digital vækst? Så er tilskuddet henvendt til dig.

Derudover er der en række tildelingskriterier, for at du kan få tilskud til digital vækst fra SMV:Digital.
De er:

  • Din virksomhed har et dansk CVR-nummer.
  • I det seneste afsluttede regnskabsår har du haft mellem 3 og 249 fuldtidsmedarbejdere.
  • Du har haft en omsætning på minimum 2 mio. kr. i det senest afsluttede regnskabsår.
  • Samtidig er din omsætning ikke oversteget 50 mio. euro og/eller din balance 43 mio. euro.
  • Din idé til dit projekt bidrager til at gøre dine vækstambitioner til virkelighed.
  • Du må ikke have modtaget de minimis-støtte på over 1,5 mio. kr. i dette og de to foregående år.
  • Projektet har digital og teknologisk nyhedsværdi for din virksomhed.
  • Du har ressourcer til at gennemføre projektet.

Kan du krydse kriterierne af? Hvad venter du så på?


Klæd din virksomhed på til fremtiden

Du kan ikke lukke øjnene for, at automatisering, digitalisering, e-handel og digital omstilling fylder mere og mere i erhvervslivets hverdag. Hvis din virksomhed skal nå sine vækstmål, så skal du være up to date med digitalisering.

Du får her en genial mulighed for at klæde din virksomhed på til fremtiden med et tilskud til digital vækst. Her kan du få hjælp og rådgivning til lige netop det, der skal til, for at din virksomhed når sine vækstmål.

Derudover kan du være proaktiv og imødekomme fremtidens mulige udfordringer. Det vil styrke din konkurrenceevne og give dig et klart forspring i forhold til dine konkurrenter, hvis du allerede nu har taget det første spadestik til din digitale vækstrejse.


wayfab hjælper dig

Vi hjælper dig hele vejen, så du kan føle dig tryg. Derudover er wayfabs medarbejdere godkendte SMV:Digital rådgivere, og vi ved derfor præcis, hvordan processen forløber. Du kan trygt regne med, at vi er der for dig – både før, under og efter dit SMV:Digital forløb.


Synes du, at SMV:Digital er din mulighed for at opnå dine fremtidsambitioner med et tilskud til digital vækst? Og vil du gerne vide mere om forløbet, processen, og hvad wayfab kan hjælpe dig med, så forklarer vi dig gerne det hele. Giv os et kald på 6026 1830 eller kontakt os via formularen nedenfor, så sidder vi klar til at gøre dig klogere på projektet.

Susanne Bertelsen – wayfab

Udfyld kontaktformularen eller giv Susanne et kald på
6026 1830

Flere artikler