Ekstern marketing og projektledelse
Når vi samler marketingsdiscipliner som organisk SoMe, betalt Meta Ads, grafisk opsætning af brochurer, SEO og web, taler resultaterne for sig selv.
Projektbeskrivelse
TandlægeCentret Randers & wayfab:
Et strategisk samarbejde om ekstern marketing
TandlægeCentret Randers (TCR) søgte oprindeligt en barselsvikar til deres marketingafdeling. Men i stedet for en midlertidig løsning udviklede det sig hurtigt til et langvarigt og strategisk samarbejde med wayfab, som i dag fungerer som TCR’s eksterne marketingafdeling.
Fra barselsvikar til fast marketingpartner
Med en fast samarbejdspartner til at varetage markedsføringen, har TCR fået en stærk og konsekvent brandingstrategi på tværs af kanaler. Wayfab har fra start taget ansvar for både den betalte annoncering på Meta og det organiske indhold, hvilket har sikret en professionel og ensartet tilstedeværelse på sociale medier.

Sociale medier
SoMe-strategi: En kombineret indsats for optimal effekt
En af de første opgaver wayfab påtog sig var at styrke TandlægeCentret Randers’ synlighed på sociale medier. Det skete gennem en koordineret indsats mellem wayfabs paid social specialist, kommunikationsspecialist og grafiske designer, der sammen har skabt en stærk rød tråd mellem annoncering og organisk indhold.
Den betalte annoncering på Meta har været en vigtig del af strategien for at nå nye patienter og skabe opmærksomhed omkring klinikkens ydelser. Samtidig har wayfab videreudviklet på deres eksisterende content-univers med organisk indhold, der engagerer eksisterende patienter, informerer om behandlinger og nyheder, samt har til formål at udtrykke klinikkens høje kompetenceniveau og professionalisme. Alt dette mens tandlægebesøg afmystificeres og gøres mere menneskeligt for at mindske tandlægeangst.
Ved at kombinere den strategiske annoncering med en kreativ organisk tilstedeværelse, har TandlægeCentret Randers fået en mere sammenhængende og dermed markant stærkere profil på sociale medier.
Grafisk stil
Brandingprofil: En rød tråd i markedsføringen
For at sikre en ensartet visuel identitet på tværs af alle kanaler, udviklede wayfab til en start en komplet brandingprofil for TandlægeCentret Randers.
- Dette omfattede:
Udvikling af tone of voice, der matcher klinikkens værdier og sikrer en genkendelig kommunikationsstil. - Fastlæggelse af en grafisk linje, herunder farvepalette, typografi og grafiske elementer, der skaber en visuel sammenhæng i alt indhold.
- Skabelse af retningslinjer for SoMe-indhold, så al kommunikation – både tekst og grafik – afspejler klinikkens identitet.
Brandingprofilen har skabt en klar identitet, der er implementeret i alle marketingaktiviteter og sikrer, at TandlægeCentret Randers altid fremstår professionel og troværdig i deres kommunikation.






Projektledelse
Med wayfab som projektleder
Samarbejdet mellem wayfab og TandlægeCentret Randers har udviklet sig langt ud over digital markedsføring. I samarbejde, der startede i det små, har udviklet sig til at wayfab også fungerer som projektleder på en række initiativer, der styrker klinikkens visuelle identitet og patientkommunikation.
Dette inkluderer blandt andet:
- Koordinering af nye billeder og konceptvideoer, der anvendes på både web og sociale medier.
- Grafisk opsætning af to brochurer, der matcher den eksisterende brandingprofil.
- Udvikling af SEO-strategi, som har forbedret klinikkens synlighed på relevante søgeord.
- Opsætning af landingssider, der understøtter marketingsstrategien og understøtter SEO.
Med en fast tilstedeværelse på klinikken, har wayfab været med til at identificere behov og sikre, at markedsføringen løbende optimeres.
Fast samarbejdspartner som ekstern marketingsafdeling
Evergreen arbejde
Selvom wayfab har haft ansvaret for TandlægeCentrets marketingaktiviteter under en barsel, har det været en vigtig prioritet at sikre en glidende videregivelse af al viden og materiale tilbage til medarbejderen, når barslen slutter.
For at gøre overgangen så smidig som mulig, har wayfab opbygget et content-bibliotek, hvor al organisk indhold – både brugt og på idéniveau – er samlet. Dette sikrer, at medarbejderen hurtigt kan få overblik over tidligere opslag, kampagner og indhold, der kan genanvendes eller videreudvikles.
Derudover har wayfab i samarbejdet skabt:
- Visuelle skabeloner, der sikrer en ensartet brug af den grafiske linje på sociale medier.
- Adgang til årshjulet, hvor alle temaer og inspirationsmateriale fra året, wayfab har stået for, er dokumenteret.
Dette gør det lettere for medarbejderen at fortsætte arbejdet med markedsføringen, uden at der går vigtig viden tabt.
Et langsigtet samarbejde med stærke resultater
I dag er wayfab ikke blot en midlertidig løsning, men en fast samarbejdspartner, der fortsat driver TandlægeCentret Randers’ marketing fremad, også når barselsmedarbejderen kommer tilbage og igen varetager daglige opgaver. Dette samarbejde viser, hvordan en ekstern marketingafdeling kan blive en uvurderlig del af en virksomhed, når der arbejdes tæt, strategisk og langsigtet med markedsføring.