Vi giver dig her råd om tekstforfatning fra A-Z. Det handler nemlig om meget andet end blot at skrive. For sådan nogle kommunikationsspecialister, som vi har hos wayfab, er skrive- og formidlingsopgaver fede opgaver.
Det kan nemlig gøres kreativt, inspirerende, fængende, spændende, godt og meget andet. Det handler om, at bruge de rigtige ord og formuleringer, så du når din målgruppe, og fanger deres interesse.
[read_meter]
Abrakadabra – du kan ikke “bare” trylle en god tekst frem, det kræver kompetencer, tid og ressourcer.
Brainstorm før du går i gang, så sikrer du, at alle ideer får en chance.
Call-to-action er en vigtig del af din kommunikation, hvis du vil have dine hjemmesidetekster til at tiltrække potentielle kunder.
Dyrk din tekst, som var det en plante. Vand den med tillægsord, lad solen belyse de grammatiske fejl og gød den med passion.
Engagement kan mærkes. Hvis du brænder for det, som du vil fortælle, så kan dine læsere også mærke det.
Fire øjne princippet er genialt til at tjekke, om det du har skrevet, kan misforstås, og om det indeholder dumme tastefejl.
Grammatiske fejl er bare no go. Du kan derfor med fordel få en specialist til at hjælpe dig.
Hjælp til tekstforfatning er en god investering. Så kan du fokusere på dine kernekompetencer.
Inspirerende skriv er nøglen til at få tilbagevendende besøgende.
Ja, tekstforfatning er ikke for alle. Nogle synes, det er det fedeste i verden, for andre er det bare noget, der skal overstås. Vi er klart på det første hold, så lad os klare teksterne, så kan du fokusere på din forretning.
Korrektur er en vigtig del af processen.
Leg med ord og vendinger. Levende tekster, der spræller, tiltrækker mere opmærksomhed.
Må du gerne finde inspiration hos andre? Svaret er et kæmpe JA!
Nutids-r kan være en udfordring, men hvis du vil fremstå professionel, skal du have styr på det.
Ord er ikke nødvendigvis bare ord. De skal vælges med omhu, så de ikke misforstås, men samtidig tiltrækker opmærksomhed.
Planlæg hvad du vil fortælle, så læseren kan se den røde tråd.
Q er et fedt bogstav til eksempelvis logo design, fordi det skiller sig ud, men derudover er Q ikke et særligt brugt bogstav.
Rigtig mange mennesker glemmer vigtigheden af god formidling, og tror at en tekst, bare er en tekst. Men god tekstforfatning kan have betydning for, hvordan du opfattes af din modtager.
SEO er altafgørende, hvis du vil være synlig online.
Tone-of-voice er en vigtig del af din egen tekstforfatning til sociale medier, hjemmesider eller markedsføring.
Underholdende tekster virker, hvis du vil holde din læsers interesse fanget.
Vinkel – Vælg din fortællervinkel, så dit fokus er skarpt.
wayfab hjælper dig. Giv os et kald på 6026 1830, så sidder vi klar til at hjælpe dig.
Xtra glimmer og kommunikationsstøv giver dig et forspring.
Yndling eller yngling? En fejl vi desværre ser tit. Det staves i øvrigt med d, fordi yndling er noget dejligt ;).
Zzz – sørg for, at dine læsere ikke falder i søvn med gode og spændende tekster.
Ærlighed, ærlighed, ærlighed – spørg’ dem omkring dig, hvad de tænker om det, du har skrevet.
Øhh… hvad skal jeg lige skrive? Har du skriveblokade, så hold en pause og giv hovedet luft.
Ååh altså, er vi allerede nået til Å? Hvis du har brug for flere tips og tricks til tekstforfatning, så tjek vores andre blogindlæg ud.
Vil du hellere koncentrere dig om det, som du er ekspert inden for og lade nogle andre tage sig af tekstforfatningen? Så er wayfab klar til at give en hjælpende hånd. Giv os et kald på 6026 1830, eller kontakt os via formularen nedenfor, så tager vi en snak om din virksomhed og dens behov.